Du har ti sekunder… Start nu..!

Har du noget, du gerne vil sige? Så skal du være godt forberedt, for du har under 10 sekunder til at fange din modtagers interesse. Det er faktisk ret svært, men her er par gode råd baseret på mange års erfaring.

Èt og kun ét budskab…

Har du en historie, du gerne vil fortælle, og som du gerne vil være sikker på, at folk gider lytte til? Så skal du sætte tid af til at forberede dig.

Du har nemlig mindre end ti sekunder til at fange læserens interesse. Er der mere end ét budskab, kan du begynde at dele de 10 sekunder op i mindre puljer. To budskaber giver mindre end 5 sekunder til hvert. Tre budskaber giver mindre end 4 sekunder til hvert osv.

Skab et ensomt budskab

Derfor skal du forberede kernen i din historie. Hvad er det egentligt for et budskab, du gerne vil fortælle. Vil du oplyse om noget? Vil du bare gerne give din mening til kende? Eller vil du have nogle til at foretage en bestemt handling?

Din forberedelse skal sikre, at kernen i din historie fremstår klar og ensom. Ensom og udelukket fra andre budskaber; Enehersker over de 10 sekunder.

Skab et budskab der kan forstås

Effektiv kommunikation er, hvis den du taler med, lytter, forstår og agerer. Et stærkt, ensomt og letforståeligt budskab er forudsætningen for effektiv kommunikation. Længere er den ikke…

Der bliver lyttet, hvis du taler om noget, der interesserer modtageren (husk du har under 10 sekunder før dét er afgjort!). Hvis du fx er i stand til at sætte dig ind i et aktuelt problem, som modtageren går og slås med, bliver der lyttet. Og kan du ovenikøbet præsentere en løsning på problemet, så bliver der lyttet grundigt.

Du bliver forstået, hvis du taler modtagerens sprog. Hvis du kan beskrive modtagerens problem på en måde, der kan genkendes og hvis du kan forklare løsningen på en måde, der virker troværdig.

Effektiv kommunikation skaber handling

Målet med effektiv kommunikation er, at få modtageren til at gøre et eller andet. Klikke på et link, bede om flere informationer, købe noget eller hvad ved jeg. Hvis du kommunikerer, så den du vil tale med lytter og forstår, ja så vil de også agere. Længere er den ikke.

© 2019 | All rights reserved Next Step Marketing